Velkommen!
Jeg er Pia Qu.
"Stemmer i Natten"-96
Siden jeg var ganske ung har jeg beskæftiget mig med psykiatrien, fra alle mulige indfaldsvinkler, og har derved fået et indblik i de tilbud og behandlingsmuligheder der er i den etablerede psykiatri i dag.
Af den grund ønsker jeg at dele mine erfaringer med andre, i håb om at det kan medvirke til at skabe nogle positive ændringer i fremtiden for mennesker med psykiske, mentale og eksistentielle problemer, der har behov for hjælp til at komme videre med tilværelsen.
Gennem årene har jeg haft en del forskelligt arbejde, der medførte kontakt med mennesker der havde behov for at vide mere om netop de ting som jeg personligt har erfaret.
Det har bl.a. været som bistandsværge, klubleder, studievært på en radio, foredragsholder, underviser, lægesekretær og meget mere. Blandt andet en tidlig ”karriere” som psykiatrisk patient, der er vel overstået nu, mest ved egen hjælp.
For fortsat at inspirere andre, og selv lade mig inspirere, har jeg valgt at bruge nettet som kommunikationsform.
Du kan få mere at vide ved at læse videre på en af de andre sider; Og du er velkommen til at sende en e-mail og få et personligt svar.